På denne side af paradis, lige inden man når himlen, findes der et sted mere smukt,
mere fredfuldt og lykkeligere end nogen plads på jorden.
Her findes en bro som forener himmel og jord.
Den kaldes Regnbuebroen.

Hvis en hund har været specielt knyttet til en hernede, når den dør - vil hunden stoppe ved Regnbuebroen.

Her er der enge og bakker, hvor vore hunde kan løbe og lege sammen. Der er masser af vand, mad og solskin, vore hunde har det
varmt og dejligt. Alle der har været syge og gamle har nu fået deres helbred og kræfter tilbage, ganske som vi husker dem i vore
minder om gamle dage.

Hundene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt ting.
De savner den, der betød mest for dem, den de var nød til at forlade.
De løber alle sammen og leger i en stor flok - men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper op.
Øjnene ser klart og intenst, næsen vibrer, ørerne løfter sig og den ivrige lille krop begynder at skælve.
Den heldige forlader flokken, flyver næsten over det grønne græs, hurtigere og hurtigere løber de små ben.

Du er opdaget, du og din elskede ven mødes endelig igen.
I omfavner hinanden i en glædestrålende genforening for aldrig at skulle skilles igen.

Glade kys regner ned over dit ansigt, dine hænder kan igen kærtegne din elskede hund, og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde
øjne. Længe har den været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit hjerte.

Nu kan i sammen krydse Regnbuebroen og være sammen for altid.

Forfatter ukendt.