Amerikansk Cocker Spaniel

Penny er den livligste hund vi nogensinde har haft. Som hvalp var hun lige ved at tage pusten fra os. Hele tiden var hun i gang med at lave
narrestreger eller drille de andre hunde. Alt i haven blev gravet op, hvis hun kunne komme afsted med det. Skulle der plantes nyt, havde hun
nappet urtepotten i det øjeblik planten var ude af den. Vores hjemmesko skulle vi ikke efterlade på gulvet, så var det sikkert, at vi kunne hente
dem i haven. Kunne hun se sit snit til at nappe en strømpe, så havnede den også i haven. Utallige ting er forsvundet fra sofabordet - og fundet
igen de mest underlige steder, heldigvis uden at være bidt i stykker.
Da Penny havde haft sin første løbetid, blev hun meget roligere - og det er vi bestemt ikke kede af. Hun er stadig en spilopmager, elsker at
være i haven og jagte fuglene. Hun nyder, at hendes storesøster Malou er lige så pjattet som hun selv. De tager nogle gevaldige tumleture og
kan bl.a. få lang tid til at gå med at gnave i det samme ben. De nusser og vasker hinanden, så de kan være helt krøllede bagefter. Hun nyder
også når der er hvalpe på gulvet, intet er bedre end at kunne lege dagen lang. Men vi må ikke glemme, at Penny også er en utrolig kærlig hund.
Så snart en af os sætter os, er hun på skødet, og så er det bare om at finde sig i at få nogle gevaldige hundekys. Og hun flytter sig ikke, før det
er højst nødvendigt. Intet er så dejligt som at blive kælet og nusset. Hun elsker det.
I 2007 fik Penny sit først kuld hvalpe. Vi var meget spændte på, hvordan vores lille fjollepige ville klare det. Penny blev mor med stort M over en
nat. Da først de små var der, var der ingen grænse for, hvor godt de blev passet og nusset. Pludselig var Penny voksen og fornuftig, og var altid
hos de små, indtil de begyndte at rende rundt i hele huset. Hun fulgte dem på afstand når de legede, og var der optræk til ballade, gik hun fint
ind i flokken og skabte ro igen. Vi er meget imponerede af vores skønne pige.