CHANEL 2000

Julen 2000. Årets julekort.

Der er dejligt lunt foran brændeovnen.

Silke lærer mig, hvordan man graver og beskærer havens blomster.

Silkes hvalpe er bare så frække - jeg tror ikke jeg var så slem.

Man kan næsten ikke se mig, når jeg finder skygge under havens buske.

Juni 2003. Jeg har fået mine første hvalpe, og her napper nogle af dem en lille tår.

Chanel er datter af Stella, og det fornægter sig bestemt ikke. Ligesom sin mor hviler hun godt i sig selv, laver de numre hun nu har lyst til, og er det noget der ikke passer os, og vi siger det til hende, så gør hun ligesom Stella - står med et ganske utålmodigt blik, logrer og venter bare på, at vi bliver færdige med irettesættelsen, så hun kan komme videre. Da hun blev født, var Silke et halvt år gammel, og med så dejlig en storesøster der kunne lære hende alle de numre hun ikke selv kunne finde på, var det en meget munter tid her, mens de to voksede op, og blev lidt mere fornuftige. Chanel er meget madglad, og vi skal virkelig være over hende, når hundene spiser. Kan hun se sit snit til at snuppe en af de andres skåle, udover sin egen, ja så gør hun det. Også på det punkt ligner hun sin mor. Chanel er også en stor kælepot - men når det passer hende. Når hun er i det humør, så forventer hun naturligvis, at vi er klar med en stor omgang nusseri. Man er hun ikke i nussehumør, ja så kommer hun heller hvis vi kalder og vil kæle hende. Hun er virkelig sin egen. Ude i haven skal fuglene ikke tro, at de ejer noget. De små er helt i orden, men lander en due på plænen, så er Chanel klar. Utallige gange har hun på fineste jagthundemanér sneget sig helt ind på duen - uden at hun dog har nået at fange nogen endnu. Vi tænker tit på, hvad hun mon ville stille op, hvis hun virkelig fik fat i en. Chanel kan godt virke lidt skrap i flokken, men bliver det for meget, kommer Daisy og dæmper hende. Straks lægger hun sig på ryggen og overkaster sig, og er atter blid som et lam.

Februar 2006. Chanel elsker at hygge i sofaen.