DAISY 1998-2006.
Daisy er flokkens leder. Hun er er en utrolig dejlig pige, besindig og kærlig. Alle de andre hunde har stor respekt for hende. Er der optræk
til noget i flokken, går hun ganske roligt imellem, sender dem sit meget bestemte blik, viser at hun bestemmer ved at lægge sit hoved på
uromagerens skulder, og de andre falder til ro med det samme.
Daisy er en helt speciel pige. Hun er altid i nærheden af os. Det bedste hun ved, er at komme op på skødet, ligge på ryggen og blive
kælet på maven. Hun slapper helt af, og der går ikke mange minutter før hun snorker og sover herligt.
Daisy har haft et par kuld hvalpe, og har været en fabelagtig god mor for dem. Når de andre har hvalpe, må hun også lige op og kigge
til kuldet, og se om de unge gør deres arbejde ordentligt!
Når de små er blevet så store, at de kommer på gulvet, er Daisy i sit es. Hun nyder dem bare. Men, når de bliver så frække, at de
bider hende, så hopper hun ud i køkkenet. Her ligge hun og Vince og betragter dem på sikker afstand, og overlader opdragelsen af
de små til moderen og os andre.

Søndag den 3. september 2006 blev en sort dag i vores hundeliv. En uge før Daisy blev 8 år, måtte vi tage afsked med hende.
I december 2005 blev Daisy hasteopereret for livmoderbetændelse, operationen gik fint og Daisy kom sig forholdsvis hurtigt igen - men
vi havde en fornemmelse af, at hun ikke helt kom tilbage til sit gamle jeg. Hun var glad og flokfører som hun plejede, men hun var begyndt
at sove mere, og apetitten var ikke så stor som den den tidligere havde været, og hun begyndte at tabe sig, så et besøghos dyrlægen
blev igen nødvendigt. Daisy måtte igennem mange prøver, og det nedslående resultat viste, at hendes krop havde lidt stor skade i
forbindelse med livmoderbetændelsen og den efterfølgende store operation.
Daisy kom på diæt, og vi fik lov at beholde hende nogle måneder, før vi måtte træffe den tunge beslutning, at Daisy skulle forenes
med sine forfædre.

Jeg sad med Daisy på skødet da hun fik den første beroligende sprøjte, og da hun tryg og rolig var faldet i søvn i mine arme, fik hun den
sidste sprøjte, og sov fredelig ind. Aldrig lærer vi at tackle dette sidste farvel, men er taknemmelige over, at det kan foregå så fint og
smukt for vores hunde.

Skønne, skønne Daisy - du har givet os så mange dyrebare oplevelser, du var så speciel en pige.

Du vil altid være i vores hjerter.
.............................................................................................................................................................................................................
3.9.2006. Vores dejlige Daisy. I den sidste tid har hun nydt at putte i kurvene, og selvfølgelig har de små -
som altid - fundet op til hende. Her er det vores lille Tenna der hygger ved Daisy.
.............................................................................................................................................................