SHAMI 1996-2008
Lille Shami med mor Mette
8 mdr. gammel
1999. Med sit første kuld hvalpe
Man bliver vel aldrig for
gammel til at lege med sut
Jeg er på besøg i Haslev, og nyder
haven sammen med Silke
Her er jeg sammen med min dejlige
mor Bianca
Så, nu opdagede de hvem der napper
ærter i køkkenhaven
Shami bor sammen med Mickey hos vores datter Mette og hendes familie. Shami er efter vores Bianca, og minder på mange punkter
om sin mor. En kærlig og trofast pige, der altid fornemmer stemningen omkring sig. Det er helt sikkert, at hvis hun føler man er ked
af det, så kommer hun og "trøster". Shami tog også flot imod, da lille Mathias blev en del af familien. På rigtig hundemor manér,
snusede hun ham "bagi", og selv om han havde både ble og tøj på, så blev han vasket i den ende, ligesom hun altid har gjort ved sine
egne hvalpe. Mathias blev omgående en del af lille Shamis verden. Mickey og Shami har taget ham til sig på alle måder, og selv om
små børn kan være lidt hårde i deres fremfærd, har der aldrig været antydning af, at de har knurret eller andet. Blev han for voldsom, ja
så gik de bare.
I 2002 fik Shami og Mickey et kuld hvalpe. Mette og Christian havde besluttet, at de ville beholde den ene. Hun kom til at hedde Dottie -
opkaldt efter vors første amerikaner. Mathias kom kort tid efter, så de vokser op sammen, og har også stor glæde af hinanden.
I 2006 kom Emmelie til, og også hun blev flot modtaget af Shami, og selv med to børn i familien har hun den største tålmodighed.

5. september 2008 sov Shami stille ind på skødet af Mette. Hun havde været syg et stykke tid, og vi vidste hvad vej det gik. 12 dejlige år
fik vi lov at have Shami. Hun var den dejligste og kærligste lille hund. Aldrig vil vi glemme dig, du har haft så stor en plads i vores
hjerter. Vi er taknemmelig over, at vi har tre af dine piger, Dottie, Maggie og Malou, og især, at alle tre har arvet dit gode sind.