BIANCA 1991-2001

Lille Bianca 8 uger gammel

Herligt at have kurven for sig selv

1993. Jeg har fået en lillesøster. Stella og jeg hygger os virkelig sammen

Amerikanerklubbens Galla Show 2000. Her blev jeg kåret som årets mest vindende senior.

2001. Man bliver aldrig for gammel til at lege med pibedyr!

Maj 2001.

Da lille Bianca kom ind i vores liv, var det en stor omvæltning. Nu havde vi to hunde. Vi havde regnet med, at det ville give mere arbejde og være dobbelt så "besværligt" som at have én hund. Men her tog vi fejl. Selvfølgelig er der mere pelspleje med to hunde, men vi oplevede, at det faktisk er nemmere at have to hunde end én. De underholder hinanden, leger sammen, og lufteturene bliver absolut meget sjovere. At opleve den glæde de udstråler over hinandens selskab, det er en herlig sidegevinst. Bianca var en helt usædvanlig dejlig hund. For os var det en stor oplevelse at følge hende helt fra fødslen. Tidligere havde vi jo købt hundene når de var ca. 8 uger gamle, og det er bestemt også sjovt. Men at opleve dem fra bitte små, og følge deres udvikling de første otte uger, det er ubeskriveligt. Da Bianca var ca. et år gammel, var vi på ferie (med hundene), hvor vi mødte et par, der var meget betagede af vores hunde. Hvis vi skulle have hvalpe igen, var de meget interesserede. Vi fik deres telefonnummer og lovede at ringe, hvis vi kastede os ud i det store project det er at have hvalpe igen. Da Regitze kom i løbetid, var vi i syv sind. Udover at det havde været en helt fantaltisk oplevelse med hvalpene, havde det også været et hestearbejde. Havde vi mod på det igen? Vi kontaktede parret vi havde mødt, for at høre om de reelt var interesserede. Det var de. Så besluttede vi at få ét kuld igen, men så skulle det også væres slut. Vi var enige om, at vi ikke ville beholde nogle af hvalpene, to var rigeligt, og de havde det så fint med hinanden. Da hvalpene kom var der en lille rød pige imellem. Hun var så anderledes en de andre i kuldet, fræk, gavtyvagtig, gjorde absolut som hun selv ville. Hun betog os så meget, at vi besluttede at hun måtte blive. Tre hunde - vi måtte være gale - men igen oplevede vi, at hundene stortrivedes med et medlem mere i familien. Bianca og Stella satte i den grad liv i huset. Regitze lå tit og kiggede på de to krudtugler. Vi tror hun nød, at hun kunne trække sig lidt i baggrunden og slappe af, mens pigerne tumlede rundt. Bianca fik senere et kuld hvalpe. Den ene, Shami, flyttede hjem til Mette. Shami er mor til et par af vores piger, Maggie og Malou. Vi føler, at vi på den måde kan holde fast i de hunde vi kender så godt, både af sind og skind. Vi oplever så meget med vores hunde, hvor vi kan genkende det fra tidligere generationer. Det giver os en stor tryghed. Vi fik ti herlige år med Bianca.