DOTTIE 1976-1989
Marts 1976, og netop
kommet hjem.
December 1976. Mette og Dottie napper sig
en lur ovenpå julens udfordringer
.......................................................................
December 1977.
Skal vi dele den
dejlige kage?
Hvor er hun dejlig
Fin og nyklippet.
Jeg har fundet en kogle -
kan I fange mig?
............................................
Dottie var vores første amerikaner. Da vi købte hende, kendte vi ikke spor til racen. Vi købte hende udelukkende fordi vi
var faldet for racens udseende - en ganske useriøs indgangsvinkel til at være hundeejer, må vi i dag erkende.
Heldigvis viste det sig, at hun var verdens dejligste hund, nem at opdrage, kærlig ud over alle grænser, og hun elskede
at være midtpunkt i familien. Da vores datter Mette kom til, var vi spændte på hvad hun ville sige til det. Dottie var da knap
et år gammel, og hun tog imod hende med den største kærlighed. Dottie var med når Mette blev skiftet, hun var med når
Mette skulle bades og hun var med når vi gik tur. Altid var hun i nærheden af sin "lillesøster".
Da Mette blev større og selv begyndte at gå og senere cykle rundt på sin trehjulede cykel, var Dottie altid lige ved siden
af hende. De to var ganske uadskillelige, og vi nød at se dem sammen.

Dottie var blevet 13 år. En aften hvor vi var ude at gå "godnatturen" blev hun overfaldet af en løs hund. Denne angreb
hende helt uden forvarsel, og selv om hun var i snor, kunne jeg ikke nå at afværge. Dottie blev bidt så voldsomt i nakke
og skuldre, at hun måtte igennem flere operationer. Da det så ud til at gå den rigtige vej, og hun skulle gennem den
sidste operation, fik hun en hjerneblødning under operationen, og vi måtte tage den tunge beslutning at lade hende
sove ind. Det var ikke til at bære, at vores helt vidunderlige Dottie, der var godheden selv, skulle forlade os på den måde.
Sorgen var enorm hos os alle. Tænk at vi aldrig skulle se vores lille glade Dottie igen.

Vi valgte hurtigt at købe en ny amerikaner, ikke mindst for at vores datter hurtigere kunne komme gennem sorgen,
og Regitze blev vores nye familiemedlem.
Se billeder og læs om Regitze på en af de næste sider.
...............................................................................................................................................................................................