Sundhed. Racens historie.
Når man som seriøs opdrætter af Amerikanske Cocker Spaniels, beslutter sig for at få et kuld hvalpe, er der flere ting der skal
være opfyldt, før man når så langt, at der kan parres.

Allerførst skal man sikre sig, at begge forældredyr er gennemsunde. Her er et grundigt sundhedseftersyn hos dyrlægen første
punkt. Dernæst bliver begge forældredyr undersøgt for 2 arvelige øjensygdomme. Denne undersøgelse kan kun foretages af
ganske få dyrlæger i Danmark. De to øjensygdomme vi undersøger for, er P.R.A. og Cataract.

Derefter er det blot at vente på, at den kommende mor kommer i løbetid, og at parringen forløber fint. Der er skrevet mange
gode bøger om dette emne, de fleste kan lånes på biblioteket og er interessant læsning.

Vores race har haft ry for at have dårlige ører. Vi er ret stolte af, at vi aldrig har haft dårlige ører hos vores hunde, men vi er
endnu mere stolte over, at vi ofte hører det samme fra ejerne til de hvalpe vi har solgt. Både de og vi er meget glade, når de
ringer og fortæller, at de til stadighed får ros for ørerne hos dyrlægen. Et af de kriterier der skal være opfyldt, før vores hunde
må blive forældre er, at de skal have store øregange. Jo større øregang - jo mindre risiko for at der tilstøder dårlige ører. Vi har
erfaring for, at øregangens størrelse er arvelig.

De senere år er allergi også blevet en udbredt sygdom blandt hunde. Også her er vi stolte over, at vi ikke ser dette hos vores
hunde/hvalpe. Vi har gennem alle årene fodret med godt kvalitetsfoder, uden nogen former for tilsætningsstoffer. Ingen
farvestoffer, ingen smagsforstærkere, ingen konserveringsmidler osv. men kun gode råvarer. Måske er det derfor vi ikke
ser allergi hos vores hunde.

Enhver seriøs opdrætter ønsker naturligvis, at de hvalpe, der skal ud i nye familier, bliver så sunde som muligt.
Ligesom hos mennesker, kan man alligevel ikke garantere 100%, at der aldrig tilstøder sygdomme i hundens liv.
Men ved kun at benytte sunde, dyrlægekontrollerede forældredyr, er man et stort skridt nærmere.

De fleste dyrlæger råder i dag over store klinikker med et dyrt og avanceret udstyr, og kan derfor hjælpe, næsten uanset
hvad der måtte tilstøde din hund. Det er så til gengæld klart, at en klinik eller dyrehospital, som lever op til de krav, der
stilles i dag, har store omkostninger til indretning, udstyr og kursusaktiviteter, alt sammen til gavn for din hund.
Dette medfører også, at det kan være dyrt at besøge sådan en klinik/hospital. Mange hundeejere bliver chokeret over
en dyrlægeregning, (en del af regningen er, ikke at forglemme, moms), men glemmer, at der bag konsultationsrummet
er udstyr for måske flere millioner kroner.

Man har i dag mulighed for at sikre sig mod disse udgifter ved at tegne en hundesygeforsikring. Ved at tegne en
sygeforsikring, behøver man aldrig at vælge den billigste løsning, og kan trygt vælge den klinik eller hospital, hvor man får
den bedste service og behandling.





RACENS HISTORIE - GANSKE KORT:









Oprindelse og udvikling

Den amerikanske cocker spaniel startede sin tilværelse som selvstændig race omkring 1880, da de første engelske cocker
spaniels drog over Atlanterhavet. Af naturlige grunde skelnede man på den tid ikke mellem "amerikanske" og "engelske"
cocker spaniels.
Man skelnede knap nok mellem cocker spaniels og springer spaniels, idet cocker spaniel først blev anerkendt som race i
1892 af den britiske kennelklub. Og yderligere ti år senere blev springer spaniel, som mange engelske kynologer mener er
den oprindelige spaniel type, anerkendt som tre forskellige racer: Engelsk springer spaniel, welsh springer spaniel og
sussex spaniel.


Racen opstår:

Den amerikanske kennel klub blev grundlagt i 1879, hvor den første stambog så dagens lys i St. Louis, Missouri. Den første
cocker, der blev registreret, hed Captain og fik nr.1354. Den sorte Obo II, der blev født i 1882, fik registrerings nr. 4911, og
som nr. 5869 blev den første "røde" cocker registreret i Amerika. Det var Obo Il's datter, Little Red Rover. Allerede i 1881
grundlagde man en specialklub for cocker spaniels i USA (fire år før den tilsvarende klub blev stiftet i England!) og ca. 50 år
senere var det en af de mest populære racer i USA. Fra 1936 til 1953 havde cocker spaniels de højeste registreringstal
blandt alle racer i USA. Højdepunktet var i 1947, hvor der blev registreret 78.500 cocker spaniels, hvilket var 30 % af det
totale antal registreringer i AKC og tre gange mere end nr. 2.
En sådan eksplosionsagtig vækst har også sin bagside, og populariteten begyndte atter at dale. I 1963 lå racen på
17. pladsen med knap 15.000 registreringer, hvilket fik de pligttro opdrættere til at arbejde seriøst for at forbedre racen.
Populariteten steg igen, og i dag er cocker spaniel atter blandt de mest populære racer i USA.

Amerikansk cocker spaniel kommer til Europa.

Umiddelbart efter 2. verdenskrig stiftede europæerne bekendtskab med de første amerikanske cocker spaniels, da de
amerikanske soldater, som blev udstationeret i Tyskland, udstillede deres hunde. Den nye race var ikke kendt på denne
side af Atlanterhavet, så de måtte udstilles i klasse med de oprindelige engelske cockere, og som følge deraf blev de ikke
særlig godt præmieret.
En hollandsk opdrætter, Mrs. Nell Koning, blev imidlertid begejstret for disse mindre cocker spaniels og købte i 1949
en hvalp af en amerikansk officer i Tyskland. To år senere købte Mrs. Koning endnu en hvalp i Tyskland, Jane of
Herzogturen Julieh, og det lykkedes hende at få racen anerkendt af Federation Cynologic International (FCI).
Jane blev dermed den første amerikanske cocker spaniel, der blev bedømt i Europa som repræsentant for en selvstændig
race. I 1954 importerede Mrs. Koning sin første cocker fra USA, en sort hanhund ved navn Ch. Blue Bays Come And Get It,
og ti år senere blev den første specialklub for amerikanske cocker spaniels dannet i Europa. Det var The American Cocker
Spaniel Club of the Netherlands med Mrs. Koning som stifter og med blot 20 medlemmer.


... og til Danmark

På samme tid, i 1965, bragte kennel Limfjorden i Aalborg de første "amerikanere" til Danmark, og som i alle øvrige lande blev
racen vel modtaget. I begyndelsen blev denne nye race tilknyttet spanielklubben, men i 1979 stiftedes Amerikanerklubben -
Specialklubben for Amerikanske Cocker Spaniels i Danmark. Året efter kom racen ind på top tyve listen over de mest
registrerede hunderacer i Danmark, og i de følgende ti år voksede antallet af amerikanske cocker spaniels i Danmark støt
og roligt. I 1985 registrerede Dansk Kennel Klub i alt 35.163 hunde, hvoraf amerikansk cocker spaniel på 16. pladsen blev
registreret med 518 nye hvalpe.
Ovenstående er lånt fra bogen "Amerikanske Cocker Spaniel" af Lotte Jørgensen.


M. Hein-Sørensen blev Danmarks første opdrætter af Amerikansk Cocker Spaniel med kennelmærket Limfjorden. Under en
forretningsrejse i USA boede M. Hein-Sørensen hos en kendt dommer og opdrætter af Amerikaneren, og blev så betaget af
racen, at han importerede den første Amerikanske Cockerspaniel til Danmark i 1965, en herlig sort han ved navn Oliver.

Oliver kom fra Sverige og blev udstillet herhjemme første gang i 1966. Han blev hurtigt dansk champion. Ydermere havde
han gode jagtegenskaber, og bestod kun 10 måneder gammel med lethed apporterings og sporprøve.
Oliver blev også en god avlshund.
I 1968 importerede M. Hein-Sørensen en buff tæve "Milrus Heavens To Beatsy" fra Amerika.
Faderen var Ch. "Petts Gentlemen Jin", moderen Ch. "Milrus Bestest". Beatsy blev højt præmieret i USA,
Bermuda Island og i Danmark.

.........................................................................................................................................................................................................................................................
Racens oprindelige
udseende, ca. 1880.
Sådan så racen
ud i 1947.
Sådan ser racen ud i
dag - i fuld
udstillingspels
- og sådan i en nem
hvalpeklip
DKCH Oliver. 1966.
Milrus Heavens
To Beatsy. 1968