Herligt - fars hjemmesko er værd at kæmpe for.
Det er noget af en bamse der her
bliver slået ihjel
Orv, hvor er den lang den hale
Thilde elsker at lege med de små, og de elsker at
drille hende.
Malou er også en god legekammerat, der finder sig
i alle de unoder de små finder på.
6. UGE
Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen skriver på Netdyredoktor.dk:

Udvikling fra 5 til 7 uger:

Hvalpene udvikler indbyrdes selvhævdelse, og finder deres plads i kuldet. Legenes karakter bliver mere voldsomme og hårdhændede, og
de udvikler herunder bl.a. dominans og underkastelseslege, som er en del af den sociale tilpasning.
Tæven vil i stigende grad påtage sig førerrollen, hvorunder legen har et mere opdragende formål. Hun kan eksempelvis demonstrere ved
at efterlade et kødben midt i flokken. Herefter vil hun typisk afvente en af hvalpenes initiativ til at ville tilegne sig kødbenet. Dette forsøg
vil resultere i en øjeblikkelig tilrettevisning. Situationen kan virke hårdhændet, men er væsentlig for hvalpens videre udvikling m.h.t.
rangordenen i flokken (familien).

Hvalpens interesse for lugte intensiveres i denne periode, idet den begynder at spise fast føde. Den kan nu træne sin lugtesans, og er
faktisk i stand til at søge efter godbidder. Hvalpens interesse for at løbe efter, og bringe byttet (f.eks. en tennisbold) tilbage til
mennesket udvikles i 6 ugers alderen. Hvalpens intensitet i at løbe efter og gribe kan variere meget.

Ører og øjne fungerer nu som de skal, og bevægelserne er nu mere velkoordinerede.

Det er vigtigt for hvalpenes udvikling, at opdrætteren sørger for at hvalpene har spændende ting at undersøge og lege med. De bør
endvidere komme udenfor og gå på opdagelse i haven. Hvalpe skal stimuleres som beskrevet ovenfor, for at udvikle sig optimalt.