|
|





FJERDE UGE |
22 dage gamle, og vi kan spise selv |
Men vi er bestemt ikke blevet for store til en god tår hos mor. |
Og så er vi begyndt at gå ud på aviserne når der skal lave stort og småt. |
Så er det tid til en ordentlig lur, alle er tilfredse og mætte. |
Selv om vi er blevet meget dygtige, så sover vi stadig meste af døgnet væk endnu. |
Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen skriver på Netdyredoktor.dk: Udvikling fra 3 til 5 uger: Flokprægningsperiode Hvis hvalpene var født i en hule (som vildhunde eller ulve), ville de komme ud af hulen og møde resten af flokken omkring det 21. døgn. Man kalder denne periode for prægningsfasen, fordi hvalpen bl.a. lærer hvilken art den tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal accepterer mennesket som en del af dens flok. I denne periode er det derfor vigtigt at hvalpen, udover kontakt til artsfællerne, også får megen kontakt med venlige mennesker (både børn og voksne). Opdrætteren bør regelmæssigt tage sig enkeltvis af hvalpene. Det vil sige at isolere hvalpen fra den øvrige flok, og bringe den til et sted, hvor man i fred og ro kan koncentrere sig om hvalpen. Nær kropskontakt, berøring, tale og nusse med hvalpen er meget vigtigt, og man kan samtidig undersøge hvalpen. |